lørdag den 27. maj 2017

Flere gaver ...

Så kom Frederiksberg familien på besøg til aften. De var på vej hjem fra Djursland, hvor de har besøgt venner i sommerhus nogle dage. Og se de søde ting, de havde med til mig. Skålen har barnebarn Ingrid og datter Anne lavet til mig på et kursus, og de har skrevet fint bagpå skålen. Den søde nålepude har barnebarn Christian på 13 år syet til mig på symaskine i skolen. Og mønstret hedder Log Cabin. Den er jeg meget glad for.

torsdag den 25. maj 2017

Endelig lidt nyt!

I dag var min mand og jeg på en hyggetur til Aulby Quiltefestival - og min mand ønskede selv at komme med! Vi tog først sammen en rundtur i området/udstilling/butikker, og så "løb" jeg selv rundt bagefter, mens min mand gik tur i det dejlige vejr. Jeg var meget fornuftig med mine indkøb: en flot pilekurv, et flettet piletræ, stofrester - der var billige - et par små mønstre samt mønster på en sød juleløber. Derefter spiste vi vore medbragte madpakker og kørte så ned under Lillebæltsbroen til det kæmpe marked. Der købte jeg en fødselsdagsgave til en i familien. Helt igennem en dejlig dag i skønt vejr - og hyggeligt at møde så mange søde patchwork kvinder.

lørdag den 15. april 2017

De søde 6 børnebørn samt morfar og mormor.

Hvor har det været en dejlig dag. De 6 børnebørn, de 2 døtre og 2 svigersønner har alle været her i anledning af min 70 års dag den 17. april. Vi havde en større fest sidste sommer, hvor både Claus og jeg blev fejret. I dag har det været en rigtig hyggedag, som jeg har nydt rigtig meget. De 6 børnebørn bliver vel nok hurtigt store.

PÅSKEBORDET STÅR KLART.

Så er vi klar til besøget af vore 2 dejlige børnefamilier. Maden kommer fra Beringsslagteren i Horsens, så den skal nok være god. Det bliver bestemt en dejlig dag.

fredag den 14. april 2017

PÅSKEKRANS.

Er det ikke en sød påskekrans, som en ældre dame har givet mig! Jeg er ved at pynte lidt op til vore 2 børnefamilier kommer i morgen. Ih, hvor jeg glæder mig. rigtig god påske til jer alle, der læser på bloggen.

mandag den 10. april 2017

2 NYE PÅSKEHØNS.

Så fik jeg syet de 2 nye påskehøns. Sykit blev købt forleden ved Quiltrally hos Patchworkhulen i Børkop. Jeg har dog lavet de 2 æg i hvidt cernit. De skulle have været i rødt stof og helt flade, men jeg syntes, at dette var sjovere. jeg er glad for de søde høns.

lørdag den 8. april 2017

QUILTRALLY 2017.

Jeg kunne ikke dy mig - måtte altså af sted til Quiltrally. Min mand Claus ville gerne køre med, så han lige kunne opleve mit uundværlige kursussted nemlig hos Linette i Vejle, som har QUILT MY DESIGN. Der gjorde jeg 2-3 gode indkøb, og nu kribler det i fingrene for at komme i gang. Vi var lige først en hurtig tur i Børkop, hvor der er en lille god butik PATCHWORKHULEN. Det er så godt at blive fyldt med indtryk, det er utroligt, hvis min hjerne stadig kan kapere alt det, jeg gerne vil sy. Tak til begge butikker for et par hyggelige timer!